Butikschef til Bygma Otterup – Ansøgningsfrist: 8. april 20192019-03-11T08:41:35+00:00


I Bygma ved vi, at gode ledere skaber resultater. Derfor investerer vi i at få de bedste. Vores lederprogram er for dem, der vil gå forrest og vise vejen. Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.

Butikschef til Bygma Otterup

Vi søger en butikschef til vores butik i Bygma Otterup, hvor kunderne er et mix af private og professionelle.

Jobbet
Du skal stå i spidsen for vores butik. Som butikschef står du på mål for, at du og dine medarbejdere leverer varen. Hver dag. Dit arbejde veksler mellem ledelse og personlig kundebetjening. Du er budgetansvarlig og planlægger salgs- og markedføringsaktiviteter både over for nuværende og potentielle kunder på B2B og B2C markedet.

Samtidig har du opgaver inden for indkøb og lagerstyring og skal sikre, at vi altid har det rigtige varespejl i butikken. Du er motiverende i din lederstil og afstemmer forventninger, strukturerer og følger op, så du får det bedste ud af dit salgsteam. Du får 5 sælgere i reference.

Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være butikschef i Bygma, forventer vi, at du:

  • kan håndtere et mandat til at træffe beslutninger
  • forstår, at vi er fagfolk, som handler med fagfolk
  • motiverer dit team til at tage ansvar for egen udvikling
  • er klar til at løfte i flok som en del af et stærkt hold

Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
I Bygma tilbyder vi dig faglig dybde og geografisk bredde. Det betyder, at du har gode muligheder, når du vil lægge næste lag på karrieren. Du får ansvar allerede fra første arbejdsdag, og samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier.

Hos os bliver du en del af vores stærke kultur med loyale ”BygMakkere”, der løfter i flok – hver dag, over hele landet, som ét samlet hold.

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket nederst på denne side. Fristen er 8. april 2019, men vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristen. Skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Vi forventer, at du kan tiltræde senest 1. juli 2019. I Bygma Otterup vil du få 21 kolleger og referere til direktør Flemming Rosendal. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Flemming på 2835 2230.

Ansøgningsfrist: 8. april 2019