Debitorchef til Bygma Region Øst – Ansøgningsfrist: 15. maj 20192019-05-13T10:27:59+00:00


I Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Din viden er et vigtigt værktøj, når du skal udvikle stærke løsninger sammen med vores forretninger. Sådan hjælper du med at bygge Danmark.

Debitorchef til Bygma Region Øst

Vi søger en debitorchef til vores regionsadministration i Bygma Region Øst.

Jobbet
Debitorbogholderiet, der servicerer 17 Bygma forretninger på Sjælland og Bornholm, varetager alle funktioner inden for debitorpleje.

Du står i spidsen for vores debitorbogholderi. Du får du ansvaret for registrering og kreditvurdering af nye kunder samt fastsættelse af kreditmaksimum. Endvidere er du ansvarlig for den løbende overvågning og opfølgning på nuværende kunder. Du sikrer sammen med de øvrige medarbejdere i din afdeling at vedtagne procedurer og politikker overholdes – og at sagsbehandlingen altid er af høj kvalitet. Dit arbejde vil byde på en tæt dialog med regionens direktører og filialchefer.

Du er motiverende i din lederstil og afstemmer forventninger, strukturerer og følger op, så du får det bedste ud af dit team. Du får 5 medarbejdere i reference.

Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være debitorchef i Bygma, forventer vi, at du:

  • kan håndtere et mandat til at træffe beslutninger
  • motiverer dit team til at tage ansvar for egen udvikling
  • er klar til at løfte i flok som en del af et stærkt hold
  • har relevant uddannelsesmæssig baggrund – fx HD (R/F)

Vi tilbyder
I Bygma tilbyder vi dig faglig dybde og geografisk bredde. Det betyder, at du har gode muligheder, når du vil lægge næste lag på karrieren. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier. Du får selvfølgelig en konkurrencedygtig løn, pensionsordning og sundhedsforsikring.

Hos os bliver du en del af vores stærke kultur med loyale ”BygMakkere”, der løfter i flok – hver dag, over hele landet, som ét samlet hold.

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket nederst på denne side. Fristen er 24. maj 2019. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Vi forventer, at du kan tiltræde senest 1. august 2019. Arbejdsstedet er Bygma Roskilde. I Regionsadministration Øst vil du få 8 kolleger og referere til regionsdirektøren. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte regionsdirektør Jens Jensen på 6161 4040.

Ansøgningsfrist: 24. maj 2019