I Bygma er vi stolte af at have landets helt store entreprenører på kundelisten. Vi ved, at de har brug for kvalitet til tiden. Og at vejen til deres tillid går gennem god rådgivning. Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.

Ekstern sælger til Bygma Ringe

Vi søger en ekstern sælger til vores trælast i Bygma Ringe, hvor kunderne er et mix af private og professionelle.

Jobbet
Din opgave er opsøgende salgsarbejde. Du planlægger din salgsindsats over for både nuværende og potentielle kunder på B2B markedet. En vigtig del af din rolle er at opbygge og vedligeholde stærke kunderelationer. Du rådgiver kunderne og engagerer dig i deres idéer – allerede på tegnebrættet. Samtidig får du ansvar for at vedligeholde og udbygge egen kundeportefølje. Du indgår i et tæt samarbejde med et stærkt team af sælgere, der fungerer som backup for salgsarbejdet.

Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være ekstern sælger i Bygma, forventer vi, at du:

  • er fagligt godt klædt på til at rådgive kunderne
  • ved, at vi er fagfolk, som handler med fagfolk
  • forstår, at kundernes byggeprojekter kræver stram styring og leverancer til tiden
  • er klar til at løfte i flok som en del af et stærkt hold

Vi tilbyder
I Bygma tilbyder vi dig faglig dybde og geografisk bredde. Det betyder, at du har gode muligheder, når du vil lægge næste lag på karrieren. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier.

Hos os bliver du en del af vores stærke kultur med loyale ”BygMakkere”, der løfter i flok – hver dag, over hele landet, som ét samlet hold.

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket nederst på denne side. Fristen er 2. juli 2019. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Vi forventer, at du kan tiltræde senest 1. september 2019. I Bygma Ringe vil du få 22 kolleger og referere til salgschef Henrik Gellert. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Henrik på 2778 8048.

Ansøgningsfrist: 2. juli 2019