HR-konsulent med fokus på jura og administration – Ansøgningsfrist: 7. maj 20192019-04-09T09:51:46+00:00


I Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Din viden er et vigtigt værktøj, når du skal udvikle stærke løsninger sammen med vores forretninger. Sådan hjælper du med at bygge Danmark.

HR-konsulent med fokus på jura og administration

Vi søger en HR-konsulent med stærke kompetencer inden for personalejura, overenskomstforhold og HR-administration.

Jobbet
Du yder rådgivning og sparrer med vores ledere inden for det personalejuridiske og overenskomstmæssige område. Du implementerer nye tiltag – fx i forbindelse med den nye ferielov. Derudover tager du ansvar for den løbende opdatering og vedligeholdelse af GDPR-processerne i HR.

Du udarbejder ansættelseskontrakter og øvrige juridiske dokumenter, ligesom du står for opdatering og vedligeholdelse af vores standardkontrakter.

Samtidig kommer du også til at beskæftige dig med andre spændende opgaver, der kan strække sig over en bred palette. Aktuelt kan nævnes virksomhedsoverdragelse samt lederrådgivning inden for workforce management.

Vil du hjælpe med at udvikle vores forretning?
Har du lyst til at være HR-konsulent i Bygma, forventer vi, at du:

  • kan se dig selv i en hverdag, hvor prioriteter skifter, du udfordres og tager et selvstændigt ansvar
  • forstår, at HR-projekter kræver stram styring og leverancer til tiden
  • formidler og kommunikerer klart og tydeligt, såvel mundtligt som skriftligt
  • har relevant uddannelsesmæssig baggrund – fx en cand.merc. jur, cand.merc.HRM eller tilsvarende

Du får ansvar fra dag ét
I HR-afdelingen er du med i front fra første arbejdsdag, og her er sjældent langt fra idé til handling. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning. Og du kan løbende lægge nye lag på din karriere.

Bygma er en familieejet virksomhed med solide rødder og højt til himlen. Vi står kun til regnskab for os selv, så når vi investerer, gør vi det langsigtet. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier.

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket nederst på denne side. Fristen er 7. maj 2019. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Vi forventer, at du kan tiltræde senest 1. juli 2019. Arbejdsstedet er Bygma Gruppens hovedkontor i Søborg, som beskæftiger ca. 65 medarbejdere. I HR-afdelingen får du 9 kollegaer, og du refererer til HR-afdelingschefen. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-afdelingschef Ulla Christensen på 8851 1948.

Ansøgningsfrist: 7. maj 2019