Pladsmedarbejder til Bygma Jelling – Ansøgningsfrist: 26. december 20182018-11-30T07:35:08+00:00


I Bygma leverer vi varen, så vores kunder kan komme videre. Hver dag. Vi sætter pris på et effektivt lager. Et moderne knudepunkt, hvor alt er sat i system. Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.

Pladsmedarbejder til Bygma Jelling

Vi søger en pladsmedarbejder til Bygma Jelling, hvor kunderne primært er professionelle håndværkere.

Jobbet
Din opgave bliver at tage imod vores kunder. Du servicerer kunderne og hjælper dem med at finde varerne og læsse bilerne. Samtidig får du opgaver og ansvar inden for pakning af ordrer efter pluksedler. Du og dine kolleger hjælper hinanden som et stærkt hold med at holde orden og sætte varer på plads, så vores lager altid fremstår ryddeligt og ordentligt – med de rigtige varer på det rigtige sted!

Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være pladsmedarbejder i Bygma, forventer vi, at du:

  • altid er klar til at servicere og hjælpe vores kunder
  • forstår kunderne og hurtigt kan finde de helt rigtige lægter
  • forstår at et effektivt lager kræver orden og struktur
  • har truckcertifikat

Vi tilbyder
I Bygma investerer vi i at have moderne lageranlæg, hvor alt er sat i system, og hvor udstyret er i orden. Det betyder, at du får adgang til godt grej – og en hverdag med et sundt arbejdsmiljø. Desuden tilbyder vi, at du kan udvikle dig ved at skifte mellem forskellige funktioner på lageret.

Hos os bliver du en del af vores stærke kultur med loyale ”BygMakkere”, der løfter i flok – hver dag, over hele landet, som ét samlet hold. Samtidig giver vi dig plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier. Du får en konkurrencedygtig løn, pensionsordning og sundhedsforsikring.

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket nederst på denne side. Fristen er 26. december 2018, men vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristen. Skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Vi forventer, at du kan tiltræde senest 1. februar 2019. I Bygma Jelling vil du få 21 kolleger og referere til lagerforvalter Leif Venborg Eriksen. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Leif på 2778 8058.

Ansøgningsfrist: 26. december 2018