I Bygma har vi en holdning til det, vi sælger. Vi ved, at godt grej er afgørende, når der skal bores 2.000 huller på en regnvåd mandag eftermiddag. Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.

Sælger til Bygma Amager

Vi søger en sælger til vores proff-butik i Bygma Amager, hvor kunderne primært er professionelle håndværkere.

Jobbet
Din opgave bliver at rådgive og servicere vores kunder – primært inden for værktøj og beslag. Du tager imod vores kunder eller servicerer dem over telefonen. Derudover få du ansvar for indkøb og disponering af varer inden for eget område i butikken. Du får samtidig ansvaret for at vedligeholde og udbygge egen kundeportefølje. Du får en arbejdsdag, der veksler mellem personlig kundebetjening og opsøgende salgsarbejde. Du planlægger din salgsindsats over for både nuværende og potentielle kunder på B2B markedet – fx gennem tilrettelæggelse af salgsbesøg.

Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være sælger i Bygma, forventer vi, at du:

  • er fagligt godt klædt på til at rådgive kunderne
  • har en viden om godt grej – og en holdning til de produkter, du sælger
  • ved, at kunderne har brug for kvalitet til tiden
  • er klar til at løfte i flok som en del af et stærkt hold

Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
I Bygma tilbyder vi dig faglig dybde og geografisk bredde. Det betyder, at du har gode muligheder, når du vil lægge næste lag på karrieren. Du får ansvar allerede fra første arbejdsdag, og samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier.

Hos os bliver du en del af vores stærke kultur med loyale ”BygMakkere”, der løfter i flok – hver dag, over hele landet, som ét samlet hold.

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket nederst på denne side. Fristen er 31. juli 2019. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Vi forventer, at du kan tiltræde senest 1. oktober 2019. I Bygma Amager vil du få 46 kolleger og referere til butikschef Dennis Andersen. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Dennis på 2778 1875.

Ansøgningsfrist: 31. juli 2019