Salgschef til Bygma Odense – Ansøgningsfrist: 28. december 20182018-11-30T08:50:47+00:00


I Bygmas forretninger har lederen mandat til at træffe beslutninger. Han kender de lokale kunder og ved, hvordan vi får dem godt videre. Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.

Salgschef til Bygma Odense

Vi søger en salgschef til vores trælast i Bygma Odense, hvor kunderne primært er professionelle håndværkere.

Jobbet
Du skal stå i spidsen for vores salgsafdeling. Som salgschef står du på mål for, at du og dine medarbejdere leverer varen. Hver dag. Du er budgetansvarlig og planlægger salgsaktiviteter over for både nuværende og potentielle kunder på B2B markedet. Du bliver selv direkte involveret i salgsarbejdet og får ansvaret for at vedligeholde og udbygge egen kundeportefølje.

Samtidig har du opgaver inden for indkøb og kontakt til vores leverandører. Du er motiverende i din lederstil og afstemmer forventninger, strukturerer og følger op, så du får det bedste ud af dit salgsteam. Du indgår i ledergruppen og får 14 sælgere i reference.

Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være salgschef i Bygma, forventer vi, at du:

  • forstår, at kundernes byggeprojekter kræver stram styring og leverancer til tiden
  • motiverer dit team til at tage ansvar for egen udvikling
  • forstår, at vi er fagfolk, som handler med fagfolk
  • er klar til at løfte i flok som en del af et stærkt hold

Vi tilbyder
I Bygma tilbyder vi dig faglig dybde og geografisk bredde. Det betyder, at du har gode muligheder, når du vil lægge næste lag på karrieren. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier. Du får  selvfølgelig en konkurrencedygtig løn, pensionsordning og sundhedsforsikring.

Hos os bliver du en del af vores stærke kultur med loyale ”BygMakkere”, der løfter i flok – hver dag, over hele landet, som ét samlet hold.

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket nederst på denne side. Fristen er 28. december 2018, men vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristen. Skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Vi forventer, at du kan tiltræde senest 1. marts 2019. I Bygma Odense vil du få 39 kolleger og referere til direktør Klaus Mertz Andersen. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Klaus på 2812 2865.

Ansøgningsfrist: 28. december 2018