Varemodtager til Bygma Agerbæk – Ansøgningsfrist: 9. maj 20192019-04-11T09:42:11+00:00


I Bygma har vi plads til fritid, så vi kan genoplade batterierne. Vi holder åbent om dagen og når hjem til familien i god tid inden aftensmad. Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.

Varemodtager til Bygma Agerbæk

Vi søger en varemodtager til vores trælast i Bygma Agerbæk, hvor kunderne primært er professionelle håndværkere.

Jobbet
Din opgave bliver at modtage varer og leverancer til vores forretning. Du foretager kvalitetskontrol og mærkning af de modtagne varer. Du bliver ansvarlig for returnering og udlevering af varer samt bookning af fragtmænd. Derudover vil dit arbejde byde på servicering af vores kunder samt cyklisk optælling og lokationsvedligeholdelse på lageret. Endvidere kan du få opgaver inden for indkøb. Du bliver et vigtigt knudepunkt på et moderne lager, hvor alt er sat i system.

Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være varemodtager i Bygma, forventer vi, at du:

  • forstår at et effektivt lager kræver orden og struktur
  • leverer professionel kvalitet til tiden
  • er klar til at løfte i flok som en del af et stærkt hold
  • har flair for IT

Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
I Bygma tilbyder vi dig faglig dybde og geografisk bredde. Det betyder, at du har gode muligheder, når du vil lægge næste lag på karrieren. Du får ansvar allerede fra første arbejdsdag, og samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier.

Hos os bliver du en del af vores stærke kultur med loyale ”BygMakkere”, der løfter i flok – hver dag, over hele landet, som ét samlet hold.

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket nederst på denne side. Fristen er 9. maj 2019. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Vi forventer, at du kan tiltræde senest 1. juli 2019. I Bygma Agerbæk vil du få 16 kolleger og referere til direktør Allan Carlsen. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Allan på 4046 6473.

Ansøgningsfrist: 9. maj 2019