Varemodtager til Bygma Odense – Ansøgningsfrist: 21. december 20182018-11-30T07:36:49+00:00


I Bygma har vi plads til fritid, så vi kan genoplade batterierne. Vi holder åbent om dagen og når hjem til familien i god tid inden aftensmad. Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.

Varemodtager til Bygma Odense

Vi søger en varemodtager til vores trælast i Bygma Odense, hvor kunderne primært er professionelle håndværkere.

Jobbet
Din opgave bliver at modtage varer og leverancer til vores forretning. Du foretager kvalitetskontrol og mærkning af de modtagne varer. Du bliver ansvarlig for returnering og udlevering af varer samt bookning af fragtmænd. Derudover kan du få opgaver inden for indkøb. Du bliver et vigtigt knudepunkt på et moderne lager, hvor alt er sat i system.

Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være varemodtager i Bygma, forventer vi, at du:

  • forstår at et effektivt lager kræver orden og struktur
  • leverer professionel kvalitet til tiden
  • er klar til at løfte i flok som en del af et stærkt hold
  • har flair for IT og truckcertifikat

Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
I Bygma tilbyder vi dig faglig dybde og geografisk bredde. Det betyder, at du har gode muligheder, når du vil lægge næste lag på karrieren. Og du får ansvar allerede fra første arbejdsdag.

Hos os bliver du en del af vores stærke kultur med loyale ”BygMakkere”, der løfter i flok – hver dag, over hele landet, som ét samlet hold. Samtidig giver vi dig plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier.

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket nederst på denne side. Fristen er 21. december 2018, men vi holder løbende samtaler og tager opslaget ned, når vi har fundet den rigtige kandidat. Skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Vi forventer, at du kan tiltræde senest 1. februar 2019. I Bygma Odense vil du få 39 kolleger og referere til lagerchef Kenneth Holm. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kenneth på 2810 1790.

Ansøgningsfrist: 21. december 2018