I Bygma er vi fagfolk, som handler med fagfolk. Vi går op i kundernes idéer – allerede på tegnebrættet. Og vi er godt klædt på til at give dem solid rådgivning. Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.

Ekstern sælger til Bygma Hjørring

Vi søger en ekstern sælger til vores tøjafdeling i proff-butikken i Bygma Hjørring, hvor kunderne primært er professionelle håndværkere.

Jobbet
Din opgave bliver at rådgive og servicere vores kunder inden for arbejdstøj og sikkerhedssko i beklædningsafdelingen. Du får samtidig ansvaret for at vedligeholde og udbygge egen kundeportefølje. Du får en arbejdsdag, der veksler mellem personlig kundebetjening og opsøgende salgsarbejde. Du planlægger din salgsindsats over for både nuværende og potentielle kunder på B2B-markedet – fx gennem tilrettelæggelse af salgsbesøg. Dit primære fokus vil være eksternt tøjsalg, men vil i den øvrige tid også deltage i butikken sammen med det øvrige team.

Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være sælger i Bygma, forventer vi, at du:

  • er fagligt godt klædt på til at rådgive kunderne
  • har en viden om godt grej – og en holdning til de produkter, du sælger
  • ved, at kunderne har brug for kvalitet til tiden
  • er klar til at løfte i flok som en del af et stærkt hold

For at få succes i rollen, er det vigtigt, at du er udadvendt, og kan maksimere udbyttet for både Bygma og kunden.

Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
Bygma er en velkonsolideret danskejet virksomhed med over 2600 medarbejdere placeret i 4 lande i Norden, heraf ca. 1700 medarbejdere i Bygma A/S i Danmark. Vi er en virksomhed med solide rødder og højt til himlen. Vi står kun til regnskab for os selv, og når vi investerer, gør vi det langsigtet.

Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.

Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket nederst på denne side. Fristen er 28. februar 2024. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Butikschef Rune Saugmann Nørgaard på 8818 1636.

Ansøgningsfrist: 28. februar 2024