I Bygma er vores sælgere mere end sælgere. De er også kompetente fagfolk med et solidt fokus på at rådgive om de helt rigtige lægter. Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.

Sælger til Bygma Rønnede

Vi søger en sælger til vores trælast i Bygma Rønnede, hvor kunderne primært er professionelle håndværkere.

Jobbet
Din opgave bliver at rådgive kunderne og engagere dig i deres idéer – allerede på tegnebrættet. Du får samtidig ansvaret for at vedligeholde og udbygge egen kundeportefølje. Du får en arbejdsdag, der veksler mellem personlig kundebetjening og opsøgende salgsarbejde. Du planlægger din salgsindsats over for både nuværende og potentielle kunder på B2B-markedet i samarbejde med salgschefen.

Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være sælger i Bygma, forventer vi, at du:

  • er fagligt dygtig, med en bred erfaring fra trælastbranchen
  • ved, at vi er fagfolk, som handler med fagfolk
  • forstår, at kundernes byggeprojekter kræver stram styring og leverancer til tiden
  • er klar til at løfte i flok som en del af et stærkt hold

Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
Bygma Rønnede er en stærk lokalt forankret forretning, som har været igennem en rivende udvikling i de senere år. I 2023 har vi gennemført en gennemgribende renovering af butik og kontorfaciliteter, samt udvidelse af trælasthallerne, så vi kan tilbyde de bedste forhold til kunder og medarbejdere.

Bygma er en velkonsolideret danskejet virksomhed med over 2600 medarbejdere placeret i 4 lande i Norden, heraf ca. 1700 medarbejdere i Bygma A/S i Danmark. Vi er en virksomhed med solide rødder og højt til himlen. Vi står kun til regnskab for os selv, og når vi investerer, gør vi det langsigtet.

Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.

Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket nederst på denne side. Fristen er 29. februar 2024. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Tiltrædelse snarest mulig. I Bygma Rønnede vil du få 14 kolleger og referere til salgschef Rune Nygaard. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rune på 6043 7448.

Ansøgningsfrist: 29. februar 2024