I Bygma står vi kun til regnskab for os selv. Vi er en familieejet virksomhed med solide rødder og højt til himlen. Når vi investerer, gør vi det langsigtet. Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.

Bæredygtighedsanalytiker til Bygma Gruppen i Søborg

Har du lyst til at stå i spidsen for bæredygtighedsdata for den største danskejede leverandør til byggeriet?

I Bygma er det naturligt at tage et ansvar for det samfund, vi er en del af, og siden 2009 har vi implementeret over 100 CSR-initiativer. Vi ønsker, at fortsætte vores positive udvikling og blive endnu bedre i vores rapportering og kommunikation omkring CSR og bæredygtighedsindsatserne.

Vi søger derfor en stærk dataanalytiker i en nyoprettet fuldtidsstilling, der har lyst til at være med til at strukturere, analysere og visualisere ESG data, og til at være med til at fortsætte vores strategiarbejde samt definere vores fremtidige og mere faktabaseret bæredygtighedsrapportering.

Du vil indgå i vores bæredygtighedsteam, som arbejder tæt sammen med marketing, online og BI. I vores team lægger vi vægt på at skabe et solidt fagligt team med højt humør, uformel tone og plads til daglig sparring med hinanden.

Jobbet
Som bæredygtighedsanalytiker vil du blive en af hovedkræfterne i udvikling og strukturering af ESG-dataindsamling samt analysearbejde og beregninger i forbindelse med vores fremtidige bæredygtighedsrapportering. Du skal have det store overblik for processen og kunne sætte data i kontekst, så vi kommer sikkert i mål med vores rapportering i henhold til de kommende EU-krav. Du vil primært stå for strukturering af data og får et tæt samarbejde med vores bæredygtighedskoordinator omkring indhold, udformning og design af bæredygtighedsrapporten. Du vil referere til vores Klima- og Bæredygtighedschef.

Som vores nye kollega kommer du bl.a. til at arbejde med:

  • Indhente og strukturere ESG data til bæredygtighedsrapporten
  • Datavisualisering til bæredygtighedsrapporten
  • Bidrage med ESG dataindhold og artikler til bæredygtighedsrapporten
  • Ad hoc-opgaver i relation til vores arbejde med bæredygtighed.

Brænder du for struktur, dataanalyse og bæredygtighed?
Vi søger en kollega med akademisk baggrund på kandidatniveau og med interesse for klima, miljø og bæredygtighed. Vi forventer, at du kan sætte dig ind i komplekse problemstillinger og har en god analytisk forståelse. Det er en fordel, hvis du har god forretningsforståelse og et plus, hvis du tidligere har beskæftiget dig med standarder og metoder indenfor bæredygtighedsrapportering.

Du trives med at arbejde selvstændigt og med stor selvbestemmelse over, hvordan du løser dine opgaver.

Vi forventer også, at du:

  • Har analytiske færdigheder med vægt på databehandling
  • Har indsigt i kommende EU-krav, herunder EU-taksonomien
  • Har et stort overblik og sans for detaljen, når det kræves
  • Har en struktureret tilgang og kan inddele processer i flere etaper
  • Sætter pris på udfordringer og ser muligheder
  • Har øje for design og opsætning
  • Har et stort drive og er vedholdende

Vi tilbyder gode kollegaer, udvikling og plads til fritid
Bygma er en virksomhed med solide rødder og højt til himlen. Vi står kun til regnskab for os selv, og når vi investerer, gør vi det langsigtet.

Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Din viden er et vigtigt værktøj til at hjælpe med at skabe overblik og som beslutningsgrundlag for ledelsen, så de altid har de rette informationer til at udvikle Bygma Gruppen. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.

Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer samt gode ansættelsesforhold med pensionsordning og sundhedsforsikring.

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket nederst på siden. Fristen er 15. maj 2022, men vi behandler ansøgninger løbende og kan derfor udvælge den rette kandidat inden ansøgningsfristen.

Tiltrædelse i stillingen vil være hurtigst muligt. Bygmas hovedkontor ligger i Søborg, og du vil referere til Klima- og bæredygtighedschef Elnaz Ehsani. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Elnaz på 27796461.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist: 15. maj 2022