I Bygma har vi plads til fritid, så vi kan genoplade batterierne. Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.

Vi søger en sælger til Bygma Them, som har lyst til at indgå i et stærkt og dynamisk team

I vores byggecenter i Them søger vi en ny kollega, der har lyst til at indgå i et dedikeret team, som brænder for at servicere vores kunder, store som små, og som kan lide en travl hverdag. Vi er en mindre forretning med lokalkendskab og et godt sammenhold, og vi lægger vægt på kvalitet, god service og på altid at give kunden den bedste oplevelse.

Jobbet
Som sælger hos Bygma Them bliver du en del af et fagligt dygtigt team på i alt 15 kolleger. Dine opgaver vil være kundebetjening af private og professionelle kunder, at gøre butikken salgsklar herunder bl.a. vareopfyldning, trimning af salgsspejl, avisklar mv. Du vil referere direkte til Filialchefen Preben Danielsen og indgå i et tæt samarbejde med dine øvrige kollegaer, hvor I sammen arbejder for hele tiden at blive en bedre butik og et rart sted at være. Arbejdstiden vil være hverdage indenfor tidsrummet 9-17, samt hver 2. lørdag 9-13. Vi holder lukket alle søndage og helligdage.

Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Som sælger i Bygma vil vi sætte pris på, hvis du:

  • prioriterer orden og struktur
  • ved, at kunderne har brug for kvalitet til tiden
  • har kendskab til branchen evt. fra et lignende job vil være en fordel
  • brænder for kundekontakt og salg, og har lyst til at skabe resultater
  • er serviceorienteret og klar til at løfte i flok som en del af et stærkt hold

Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
Bygma er en virksomhed med solide rødder og højt til himlen. Vi står kun til regnskab for os selv, og når vi investerer, gør vi det langsigtet.

Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.

Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer samt gode ansættelsesforhold med pensionsordning og sundhedsforsikring.

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket nederst på denne side. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning, senest d. 18. Maj 2022. Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Salgschef Peter Jørgensen på telefon 2778 1251.

Ansøgningsfrist: 18. maj 2022