I Bygma ved vi, at en byggeplads kræver stram styring og leverancer til tiden. Vi forstår, at vores effektivitet er afgørende for projektet. Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.

Chauffør til Bygma København

Vi søger en erfaren kranchauffør til Bygma København – vores nye topmoderne trælast- og logistikcenter, som åbnede d. 1. april 2023. Vores kunder er primært professionelle håndværkere.

Jobbet
Vores chaufførers opgaver bliver udkørsel af materialer til byggepladser, professionelle kunder og private adresser – primært i Storkøbenhavn. Du håndterer varerne korrekt og leverer til aftalt tid og på rette sted, så vores kunder kan komme videre. Du er Bygmas ansigt udadtil og sætter en ære i at levere professionel service og kvalitet – hver gang!

I Bygma investerer vi i at have moderne lageranlæg, hvor alt er sat i system, og hvor udstyret er i orden. Det betyder, at du får adgang til godt grej – og en hverdag med et sundt arbejdsmiljø.

Vi har Danmarks første Scania el-lastbil med en 26 TM el-kran, samt en Scania gas-lastbil med en 26 TM el-kran. Netop nu er det den ene af vores to nye Iveco kranbiler, som vi søger en chauffør til. Her er kranerfaring og krancertifikat D ikke er et krav – men en fordel. 

Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være chauffør i Bygma, forventer vi, at du:

  • altid er klar til at hjælpe og samarbejde med vores kunder
  • ved, at en byggeplads kræver leverancer til tiden
  • kan løse opgaver selvstændigt og stiller krav til dig selv og udførelsen af dit arbejde
  • er ambitiøs om at være en aktiv holdspiller og villig til at påtage sig ad hoc-opgaver
  • har kørekort til kategori B, C og evt. C/E samt gyldigt EU-kvalifikationsbevis
  • har takografkort samt truckcertifikat
  • har krancertifikat D

Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
Bygma er en velkonsolideret danskejet virksomhed med over 2600 medarbejdere placeret i 4 lande i Norden, heraf ca. 1700 medarbejdere i Bygma A/S i Danmark. Vi er en virksomhed med solide rødder og højt til himlen. Vi står kun til regnskab for os selv, og når vi investerer, gør vi det langsigtet.

Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.

Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket nederst på denne side. Fristen er 19. juni 2023. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Tiltrædelse efter aftale. I Bygma København vil du få 59 kolleger og referere til kørselsleder Anders Skytte, som du er velkommen til at kontakte på mobil 2764 1734, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgningsfrist: 19. juni 2023