I Bygma ved vi, at en byggeplads kræver stram styring og leverancer til tiden. Vi forstår, at vores effektivitet er afgørende for projektet. Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.

Chauffører til Bygma Thisted

Vi søger chauffører til Bygma Thisted – vores nye topmoderne Proff- og logistikcenter, som forventes at åbne i 2. halvår 2022.

Jobbet
Din opgave bliver udkørsel af materialer til byggepladser, professionelle kunder og private. Du håndterer varerne korrekt og leverer til aftalt tid og på rette sted, så vores kunder kan komme videre. Du er Bygmas ansigt udadtil og sætter en ære i at levere professionel service og kvalitet – hver gang!

Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være chauffør i Bygma, forventer vi, at du:

  • altid er klar til at hjælpe vores kunder
  • ved at en byggeplads kræver leverancer til tiden
  • har kørekort til kategori B, C og evt. C/E samt gyldigt EU-kvalifikationsbevis
  • har krancertifikat D og evt. E, takografkort samt truckcertifikat

Vi tilbyder
I Bygma investerer vi i at have moderne lageranlæg, hvor alt er sat i system, og hvor udstyret er i orden. Det betyder, at du får adgang til godt grej – og en hverdag med et sundt arbejdsmiljø.

Hos os bliver du en del af vores stærke kultur med loyale ”BygMakkere”, der løfter i flok – hver dag, over hele landet, som ét samlet hold. Samtidig giver vi dig plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier. Du får en konkurrencedygtig løn, pensionsordning og sundhedsforsikring.

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket nederst på denne side. Fristen er 31. december 2021. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Tiltrædelse efter aftale. Det nye Proff- og logistikcenter kommer til at ligge på Bødkervej 16 i Thisted og forventes at stå klar i 2. halvår 2022. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Søren Bech Rasmussen på 2892 6199.

Ansøgningsfrist: 31. december 2021