I Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Din viden er et vigtigt værktøj, når du skal udvikle stærke løsninger sammen med vores forretninger. Sådan hjælper du med at bygge Danmark.

Grafiker til vores unikke Marketingsteam

Er du en kreativ og passioneret grafiker med mange digitale kompetencer? Har du interesse for digital produktion og udvikling og lyst til at være med til at udvikle Bygmas grafiske udtryk, så vi fremstår professionelle både grafisk og digitalt? Så er du måske vores nye kreative og detaljeorienterede Grafiker vi leder efter.

Du bliver ansvarlig for den grafiske identitet i Bygma og sammen med resten af teamet skal du udvikle og producere vores digitale tilbudsaviser, kataloger samt udarbejde grafisk content til SoMe kanaler og annoncering. Derudover skal du skabe en visuel synergi i alt vi selv producerer in-house i overensstemmelse med Bygmas grafiske retningslinjer.

Opgaverne vil primært have eksekverende karakter som:

  • Opsætning af digitale tilbudskampagner til både vores detail og professionelle marked samt understøtte med elementer omkring kampagnerne
  • Udvikle og producere grafisk content til SoMe kanaler og nyhedsbreve
  • Intern kreativ produktion
  • Idéudvikling og konceptudvikling
  • Billedansvarlig

Vores marketingsteam består af seks knivskarpe og utroligt søde medarbejdere. Til dagligt arbejder vi tæt sammen og supporterer vores kolleger på tværs af Bygma Gruppen. Vi har et uformelt og positivt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden på tværs af arbejdsområder og kompetencer, og lægger vægt på at have det sjovt sammen.

En skarp grafiker
Vores ønskekandidat har erfaring fra en lignende stilling som grafiker i en handelsvirksomhed eller i et reklamebureau.

Af specifikke kompetencer ønsker vi:

  • Du har erfaring med at udvikle kampagner til B2B og B2C og har et indgående kendskab til såvel online som offline marketing, så du kender de grundlæggende virkemidler og formater
  • Du skal have erfaring med produktion af digitale kampagner
  • Har du erfaring med produktion af tilbudsaviser offline og online, er det en fordel
  • Er ekspert i Adobepakken herunder Indesign, Photoshop og Illustrator, og det er en fordel, hvis du kan klippe og redigere film i Adobe Premiere og Adobe AfterEffect
  • Gerne kendskab til bannerbuilder værktøj

Som person er du udadvendt og trives i et dynamisk miljø, og derudover med at arbejde med både små som store opgaver. Du skal være struktureret og driftsstærk. Du skal være en holdspiller, men også kunne arbejde selvstændigt.

Hvad har du i vente?
Udover et spændende job, så kan du forvente at få ansvar fra dag ét og mulighed for at folde dig ud i dit fag. Vi prioriterer din udvikling, og du kan løbende lægge nye lag på din karriere.

Bygma er en familieejet virksomhed med solide rødder, stærke værdier og højt til loftet. Vi står til regnskab for os selv, så når vi investerer, gør vi det langsigtet. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’Bygmakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier.

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket nederst på siden. Vi holder løbende samtaler, så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Tiltrædelse 15. august 2023 eller efter aftale. Arbejdsstedet er Bygma Gruppens hovedkontor i Søborg, som beskæftiger ca. 70 medarbejdere. Du vil referere til afdelingschef for marketing Betina Nielsen.

Du er velkommen til at kontakte Betina på 21 17 18 51, hvis du har spørgsmål.

Ansøgningsfrist: 27. juni 2023