I Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Din viden er et vigtigt værktøj, når du skal udvikle stærke løsninger sammen med vores forretninger. Sådan hjælper du med at bygge Danmark.

HR-assistent til Bygma Gruppen

I Bygma søger vi en grundig og detaljeorienteret HR-assistent, der har lyst til at gøre en forskel i en stor og veldrevet dansk virksomhed. Du vil indgå i vores dygtige HR-team på 10 medarbejdere, som dagligt arbejder tæt sammen med forretningen. Vi har et uformelt og positivt arbejdsmiljø og vi er alle Bygmakkere, som hjælper hinanden i dagligdagen på tværs af vores forskellige arbejdsområder og kompetencer. Der er tale om en tidsbegrænset stilling frem til august/september 2023.

Vi har i de senere år været i stor vækst og under markant udvikling og vi har fortsat mange spændende projekter på agendaen.

Den brede pallette af opgaver
Som HR-assistent kommer du til at arbejde med en bred vifte af administrative opgaver. Eksempelvis vil du udarbejde ansættelseskontrakter, tillæg og lignende dokumenter, ligesom du vil være med til at opdatere og vedligeholde vores medarbejder-masterdata i systemerne. Yderligere vil du have ansvaret for at udarbejde og publicere stillingsopslag. Derudover vil der være andre ad hoc administrative opgaver.

Din profil ser sådan ud
Måske er du nyuddannet eller har 1-2 års erfaring fra en lignende stilling som HR-assistent. Det vigtigste er, at du er grundig og sætter en ære i at løse opgaverne med høj kvalitet. Af specifikke kompetencer ønsker vi, at du

  • forstår, at arbejdet i HR kræver stram styring og leverancer til tiden
  • er din egen kvalitetschef og altid leverer høj kvalitet til tiden
  • er fleksibel og bidrager til den gode stemning i teamet

Du får ansvar fra dag ét
I HR-afdelingen er du med i front fra første arbejdsdag, og her er sjældent langt fra idé til handling. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning. Og du kan løbende lægge nye lag på din karriere.

Hvad Bygma kan tilbyde
Bygma er en familieejet virksomhed med solide rødder, stærke værdier og højt til himlen. Vi står kun til regnskab for os selv, så når vi investerer, gør vi det langsigtet. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold og samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier.

Vi er i alt ca. 2200 medarbejdere i Bygma Danmark og Bygma Gruppens hovedkontor ligger i Søborg, hvor vi er ca. 70 medarbejdere.

Vil du videre?
Så søg jobbet via linket nederst på siden. Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning med det samme og senest d. 18. maj 2022. Vi glæder os til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Merete Lintrup på tlf. +45 8851 1954.

Ansøgningsfrist: 18. maj 2022