I Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Din viden er et vigtigt værktøj, når du skal udvikle stærke løsninger sammen med vores forretninger. Sådan hjælper du med at bygge Danmark.

HR Business Partner

Vil du være med til at bringe HR-afdelingen endnu tættere på forretningen i en af Danmarks mest succesfulde virksomheder inden for salg og distribution af byggematerialer?

Bygma Gruppen er en central spiller på markedet, og vi søger nu to passionerede HR Business Partnere til HR-afdelingens udviklingsteam på hovedkontoret i Søborg. Vil du være med til at skabe endnu bedre synergi og bidrage til fortsat vækst og succes?

Bred vifte at strategisk vigtige HR-opgaver
Som vores nye HR Business Partner bliver du en nøglespiller i vores HR-indsatser i direkte reference til Bygma Gruppens HR-direktør. Dine opgaver bidrager til at støtte og styrke forretningen. Du får bl.a. ansvaret for at:

  • Drive strategiske HR-projekter af både kortere og længere varighed
  • Styrke programmerne omkring medarbejderudvikling, uddannelser og udviklingssamtaler
  • Udvikle og drive koncepter for messedeltagelse, partnerskaber, talentpuljer og trainees
  • Varetage nøgleopgaver inden for rekruttering og onboarding
  • Bidrage med HR-relateret sparring til virksomhedens ledere

Du får mulighed for at præge dit eget job, da den ene af vores to nye Business Partnere er fokuseret omkring udvikling & uddannelse, og den anden omkring udvikling & rekruttering. Din rolle er kritisk og din indflydelse central.

HR-erfaring og god eksekveringsevne
Vi leder efter dig, der har en relevant HR-relateret uddannelse samt en god HR-værktøjskasse oparbejdet gennem minimum 3-5 år. Måske har du erfaring fra en lignende stilling i en mellemstor eller stor virksomhed. Måske har du erfaring med dele af det og er klar til øget ansvar.

Som person er du udadvendt og god til at tale med forretningen. Du kan arbejde konceptuelt og med høj faglighed, men du er samtidigt mere end blot snak og powerpoints: Du tager handling og får ting til at virke i praksis! Derudover trives du i en ejerledet familievirksomhed med historik og stærke traditioner. Vi vægter drive, nysgerrighed og potentiale frem for tung viden og erfaring.

Nydefineret rolle i en central HR-funktion
Som ny HR Business Partner i Bygma vil du arbejde både bredt og fokuseret med HR udvikling. Du får mulighed for at være med til at præge organisationen i en ny retning, og du vil spille en central rolle i at styrke forretningen. Dine ”kunder” er vores dedikerede ledere, som efterspørger din hjælp.

Bygma er kendt som en af de mest succesfulde virksomheder i branchen, og vores HR-funktion følger de samme høje standarder. Hvis du er klar til at være en del af et vinderhold, hvor mottoet “Ikke for amatører” også gælder i HR-funktionen, så er det dig, vi leder efter!

­­­­­­­­­­­­­­­­­Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket nederst på denne side. Fristen er 29. februar 2024. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-direktør Anette Sondrup på mobil 25128615.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Ansøgningsfrist: 29. februar 2024