I Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Din viden er et vigtigt værktøj, når du skal udvikle stærke løsninger sammen med vores forretninger. Sådan hjælper du med at bygge Danmark.

IT-supporter elev til Bygma Gruppen

Vi søger en IT-supporter elev, som brænder for IT og har lyst til at supportere brugerne i en stor dansk koncern.

Jobbet
Du kommer til at arbejde med installation af hard- og software, brugersupport, systemadministration samt overvågning og drift.

IT-afdelingen består af 15 medarbejdere, der driver en installation med 1.500+ arbejdsstationer og 120+ servere. Du vil indgå i dette team og få dine egne ansvarsområder. Hovedparten af opgaverne løses fra vores IT-afdeling i Søborg, men du skal regne med enkelte rejsedage til vores datterselskaber. Sammen med dig sørger vi for, at du bliver klædt godt på til at begå dig i morgendagens IT-verden.

Din profil

  • Du er i gang med eller skal til at starte på en relevant uddannelse (f.eks. IT-supporter, Frontline pc-supporter)
  • Du er udadvendt og serviceminded
  • Du er engageret og åben for udfordringer
  • Du har lyst til at udvikle dig både personligt og fagligt
  • Du er en holdspiller, der arbejder godt i teams

Uddannelsesvejleder
Du vil få udpeget en uddannelsesvejleder, som skal være din personlige mentor under hele din elevtid. Du skal i samarbejde med din uddannelsesvejleder udarbejde din personlige uddannelsesplan for elevtiden i Bygma.

Hvad forventer vi af dig?
I Bygma vil vi gerne have elever, som tager medansvar for deres uddannelse samt viser engagement, selvstændighed og er målrettet. Godt humør og en portion humor må du også godt være udstyret med, da det skal være sjovt at gå på arbejde.

Vi tror på, at vores medarbejdere udvikler sig bedst, hvis de selv får chancen for at påvirke deres arbejde. Derfor vil du opleve, at der er mulighed for at få eget ansvarsområde, hvis du er interesseret i det.

Hvor fører det hen?
Når du er færdiguddannet, står du med efterspurgte og anerkendte kompetencer. Det belønner vi i Bygma ved konstant at tilbyde dig nye muligheder.

Vi er kendt for at passe på vores medarbejdere, og på grund af vores størrelse har vi ressourcerne til at efteruddanne og videreudvikle dig. Det er værd at huske, hvis du gerne vil se frem til et spændende arbejdsliv med ansvar og indflydelse.

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket nederst på denne side. Fristen er 14. juli 2020. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Tiltrædelse er 1. september 2020. Arbejdsstedet er Bygma Gruppens hovedkontor i Søborg, som beskæftiger ca. 70 medarbejdere. I IT-afdelingen vil du få 16 kollegaer og referere til IT-chef Søren B. Olsen. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Søren på mail sbo@bygma.dk.

Ansøgningsfrist: 14. juli 2020