I Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Din viden er et vigtigt værktøj, når du skal udvikle stærke løsninger sammen med vores forretninger. Sådan hjælper du med at bygge Danmark.

Kontorassistent til vareadministrationen i Bygma Gruppen

I Bygma Gruppen søger vi en struktureret kontorassistent, der har lyst til at gøre en forskel i en stor og veldrevet dansk virksomhed. Du vil indgå i vores dygtige vareadministrationsteam på 4 medarbejdere, som dagligt arbejder tæt sammen med forretningen. Vi har et uformelt og positivt arbejdsmiljø, og vi er alle Bygmakkere, som hjælper hinanden i dagligdagen på tværs af vores forskellige arbejdsområder og kompetencer.

Jobbet
Din opgave bliver at opdatere og vedligeholde priser samt at kontrollere og administrere certificeringer. Du opretter varer og leverandører i vores systemer, ligesom du vedligeholder og kontrollerer vores stamdata. Alt sammen krydret med en god omgang ad hoc-opgaver, der løbende kan udbygges i forhold til dine kompetencer.

Vil du hjælpe med at udvikle vores forretning?
Har du lyst til at være kontorassistent i Bygma, forventer vi, at du:

  • er struktureret og fleksibel
  • er ansvarsbevidst og udviser ejerskab for dine opgaver
  • er fortrolig med Office pakken
  • værdsætter et godt arbejdsmiljø

Du får ansvar fra dag ét
I vareadministrationen er du med i front fra første arbejdsdag, og her er sjældent langt fra idé til handling. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning. Og du kan løbende lægge nye lag på din karriere.

Bygma er en familieejet virksomhed med solide rødder og højt til himlen. Vi står kun til regnskab for os selv, så når vi investerer, gør vi det langsigtet. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier.

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket nederst på denne side. Fristen er 6. juli 2022. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Tiltrædelse snarest mulig. Arbejdsstedet er Bygma Gruppens hovedkontor i Søborg, som beskæftiger ca. 65 medarbejdere. I vareadministrationen vil du referere til indkøbschef Lars Rants. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lars på 3010 8971.

Ansøgningsfrist: 6. juli 2022