I Bygma ved vi, at en byggeplads kræver stram styring og leverancer til tiden. Vi forstår, at vores effektivitet er afgørende for projektet. Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.

Lagerekspedient til Bygma Nexø

Vi søger en lagerekspedient til Bygma Nexø, hvor kunderne er et mix af private og professionelle.

Jobbet
Din opgave bliver at tage imod vores kunder. Du servicerer kunderne og hjælper dem med at finde varerne. Du noterer ordrerne elektronisk og sørger for, at vi altid har varer på lageret – de rigtige varer på det rigtige sted! Du og dine kolleger hjælper hinanden som et stærkt hold med at holde orden, så vores lager altid fremstår ryddeligt og ordentligt.

Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være lagerekspedient i Bygma, forventer vi, at du:

  • altid er klar til at servicere og hjælpe vores kunder
  • forstår kunderne og hurtigt kan finde de helt rigtige lægter
  • forstår at et effektivt lager kræver orden og struktur
  • har flair for IT

Vi tilbyder
I Bygma investerer vi i at have moderne lageranlæg, hvor alt er sat i system, og hvor udstyret er i orden. Det betyder, at du får adgang til godt grej – og en hverdag med et sundt arbejdsmiljø. Desuden tilbyder vi, at du kan udvikle dig ved at skifte mellem forskellige funktioner på lageret.

Hos os bliver du en del af vores stærke kultur med loyale ”BygMakkere”, der løfter i flok – hver dag, over hele landet, som ét samlet hold. Samtidig giver vi dig plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier. Du får en konkurrencedygtig løn, pensionsordning og sundhedsforsikring.

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket nederst på denne side. Fristen er 29. maj 2020. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Tiltrædelse hurtigst muligt. I Bygma Nexø vil du få 21 kolleger og referere til filialchef Peter Paltz Bundgaard. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Peter på 2018 6055.

Ansøgningsfrist: 29. maj 2020