I Bygma leverer vi varen, så vores kunder kan komme videre. Hver dag. Vi sætter pris på et effektivt lager. Et moderne knudepunkt, hvor alt er sat i system. Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.

Pladsmedarbejder til Bygma Thisted

Vil du være med fra start og være med til at sætte dit præg på Bygmas nye tømmerhandel i Thisted?
Vi søger en pladsmedarbejder til Bygma Thisteds nye forretning, hvor kunderne primært er professionelle håndværkere.

Jobbet
Din opgave bliver at tage imod vores kunder. Du servicerer kunderne og hjælper dem med at finde varerne og læsse bilerne. Samtidig får du opgaver og ansvar inden for pakning af ordrer efter elektroniske pluklister. Du og dine kolleger hjælper hinanden som et stærkt hold med at holde orden og sætte varer på plads, så vores lager altid fremstår ryddeligt og ordentligt – med de rigtige varer på det rigtige sted!

I Bygma investerer vi i at have moderne lageranlæg, hvor alt er sat i system, og hvor udstyret er i orden. Det betyder, at du får adgang til godt grej – og en hverdag med et sundt arbejdsmiljø. Desuden tilbyder vi, at du kan udvikle dig ved at skifte mellem forskellige funktioner på lageret.

Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være pladsmedarbejder i Bygma, forventer vi, at du:

  • altid er klar til at servicere og hjælpe vores kunder
  • forstår kunderne og hurtigt kan finde de helt rigtige lægter
  • forstår, at et effektivt lager kræver orden og struktur
  • har truckcertifikat og kørekort

Desuden ser vi gerne, at du har erfaring inden for byggebranchen.

Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
Bygma er en velkonsolideret danskejet virksomhed med over 2600 medarbejdere placeret i 4 lande i Norden, heraf ca. 1700 medarbejdere i Bygma A/S i Danmark. Vi er en virksomhed med solide rødder og højt til himlen. Vi står kun til regnskab for os selv, og når vi investerer, gør vi det langsigtet.

Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.

Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket nederst på denne side. Fristen er 1. juli 2023. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Tiltrædelse efter aftale. I Bygma Thisted vil du være en del af et nyere team, hvor du vil komme til at referere til logistikchef Søren Lynge. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Søren på 2779 6242.

Ansøgningsfrist: 1. juli 2023
Søg denne stilling