Sælger til Bygma Amager

Vi søger en sælger til vores trælast i Bygma Amager, hvor kunderne primært er professionelle håndværkere.

Jobbet
Din opgave bliver at rådgive kunderne og engagere dig i deres idéer – allerede på tegnebrættet. En kunde er aldrig en afbrydelse, men din vigtigste opgave. Du tager imod vores kunder eller servicerer dem over telefonen. Samtidig indgår du i et tæt samarbejde med en ekstern sælger, hvor din opgave er at effektuere ordrerne. Du indhenter tilbud, gør klar til fakturering og sikrer, at ordren er klar til levering så vores kunder kan komme videre.

Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være sælger i Bygma, forventer vi, at du:

  • er fagligt godt klædt på til at rådgive kunderne
  • ved, at vi er fagfolk, som handler med fagfolk
  • forstår, at kundernes byggeprojekter kræver stram styring og leverancer til tiden
  • er klar til at løfte i flok som en del af et stærkt hold

Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
Bygma er en velkonsolideret danskejet virksomhed med over 2600 medarbejdere placeret i 4 lande i Norden, heraf ca. 1700 medarbejdere i Bygma A/S i Danmark. Vi står kun til regnskab for os selv, og når vi investerer, gør vi det langsigtet.

Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. I Bygma uddanner vi løbende vores personale og her vil du også få mulighed for at udvikle dig. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.

Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket nederst på denne side. Fristen er 27. september 2023. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

I Bygma Amager vil du få 35 kolleger og referere til salgschef Daniel Green Larsen. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Daniel på 2834 4188 eller DGL@bygma.dk

Ansøgningsfrist: 27. september 2023