I Bygma ved vi, at gode ledere skaber resultater. Derfor investerer vi i at få de bedste. Vores lederprogram er for dem, der vil gå forrest og vise vejen. Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.

Souschef til Bygma Kolding

Vi søger en souschef til vores proffcenter i Bygma Kolding, hvor kunderne primært er professionelle håndværkere.

Jobbet
Din opgave bliver at rådgive og servicere kunderne inden for værktøj og beslag. En kunde er aldrig en afbrydelse, men din vigtigste opgave. Du tager imod vores kunder eller servicerer dem over telefonen. Du planlægger din salgsindsats i samarbejde med butikschefen over for både nuværende og potentielle kunder på B2B-markedet og deltager aktivt i arbejdet med at sikre en salgsklar butik.

Samtidig har du opgaver inden for indkøb og lagerstyring og skal sikre, at vi altid har det rigtige varespejl i butikken. I samarbejde med butikschefen skal du få det bedste ud af salgsteamet på 9 medarbejdere.

Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være souschef i Bygma, forventer vi, at du:

  • kan håndtere et mandat til at træffe beslutninger
  • forstår, at vi er fagfolk, som handler med fagfolk
  • motiverer dit team til at tage ansvar for egen udvikling
  • er klar til at løfte i flok som en del af et stærkt hold
  • har brancheerfaring

Vi tilbyder dig ansvar fra dag ét
Bygma er en velkonsolideret danskejet virksomhed med over 2600 medarbejdere placeret i 4 lande i Norden, heraf ca. 1700 medarbejdere i Bygma A/S i Danmark. Vi er en virksomhed med solide rødder og højt til himlen. Vi står kun til regnskab for os selv, og når vi investerer, gør vi det langsigtet.

Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. En karriere- og talentudvikling hvor vi benytter vores eget akademi, og hvor du på sigt eventuelt kan blive butikschef. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.

Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket nederst på denne side. Fristen er den 4. marts 2024. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Tiltrædelse hurtigst muligt. I Bygma Kolding vil du få 48 kolleger og referere til butikschef Tommy Ravn. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Tommy på 2032 2711.

Ansøgningsfrist: 4. marts 2024