I Bygma er vi fagfolk, som handler med fagfolk. Vi går op i kundernes idéer – allerede på tegnebrættet. Og vi er godt klædt på til at give dem solid rådgivning. Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.

Tilbudsberegner til Bygma Region Fyn

Kan du, og har du det, som skal til for at være en unik tilbudsberegner? Så har du nu muligheden for, at starte i en nyoprettet stilling som tilbudsberegner for Region Fyn.

Jobbet
Fyn har store og små byggeprojekter – derfor bliver dine opgaver, at:

  • beregne licitationer, større byggesager og projekter i Region Fyn
  • gennemgå udbudsmateriale og indhente tilbud hos vores leverandører og samarbejdspartnere
  • hjælpe vores kunder med at vælge bæredygtige materialer i projekterne
  • produkt- & løsningsfaglig sparring med kunder og kollegaer
  • færdiggøre tilbud og følge op i samarbejde med vores sælgere i regionen

Hvad forventer vi af dig?
Du har en byggeteknisk uddannelse som konstruktør eller lignende og erfaring inden for tilbudsberegning.
Hvis du vil have succes hos os, forventer vi endvidere, at du:

  • er god til at planlægge- og koordinere arbejdsopgaver
  • har erfaring og forståelse for konstruktioner i byggebranchen
  • er positiv og kundeminded
  • at du trives i en travl og dynamisk hverdag med deadlines
  • forstår, at vi er fagfolk, som handler med fagfolk
  • er klar til at løfte i flok som en del af et stærkt hold

Vi tilbyder dig job i en virksomhed i positiv udvikling.
Bygma er en velkonsolideret danskejet virksomhed med over 2600 medarbejdere placeret i 4 lande i Norden, heraf ca. 1700 medarbejdere i Bygma A/S i Danmark. Vi er en virksomhed med solide rødder og højt til himlen. Vi står kun til regnskab for os selv, og når vi investerer, gør vi det langsigtet.

Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold.

Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.

Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket nederst på denne side. Fristen er 29. november 2023. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Vi forventer, at du kan tiltræde hurtigst muligt. Arbejdsstedet er Bygma Odense.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Regionsdirektør Ejnar C. Andersen på 2844 0274.

Ansøgningsfrist: 29. november 2023