I Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Din viden er et vigtigt værktøj, når du skal udvikle stærke løsninger sammen med vores forretninger. Sådan hjælper du med at bygge Danmark.

Business controller til Bygma Shared Service Center i Risskov

Vi søger en business controller med gåpåmod og ambitioner til vores Shared Service Center i Risskov.

Jobbet
Vores Shared Service Center har ansvaret for at servicere vores 63 forretninger i Danmark. Du bliver en del af en velkonsolideret virksomhed, som hele tiden har fokus på at udvikle sig og gøre det bedre. Som business controller medvirker du til den økonomiske og forretningsmæssige opfølgning, herunder sparring og vidensdeling. Dine primære arbejdsområder vil være:

  • Finansiel- og forretningsmæssig controlling af vores forretninger
  • Analyse og opfølgning på forretningers omsætning og indtjening
  • Finansielle analyser og opfølgning på disse
  • Deltage i videreudvikling af koncernens BI værktøjer i tæt samarbejder vores BI afdeling i HQ
  • Deltage i og ansvar for diverse projekter, ”Hands on” og ad hoc opgaver

Vil du hjælpe med at udvikle vores forretning?
Har du lyst til at være business controller i Bygma, forventer vi, at du:

  • Har en uddannelse på bachelor/kandidat niveau eller lignende, hvor du har beskæftiget dig med både økonomi, regnskab og IT
  • Besidder en stærk analytisk og forretningsmæssig forståelse
  • Er detaljeorienteret og struktureret i din arbejdsform
  • Har god IT-forståelse og benytter Excel på højt niveau

Vi tilbyder
Bygma er en velkonsolideret danskejet virksomhed med ca. 2500 medarbejdere placeret i 4 lande i Norden, heraf ca. 2200 medarbejdere i Bygma Danmark. Vi er en virksomhed med solide rødder og højt til himlen. Vi står kun til regnskab for os selv, og når vi investerer, gør vi det langsigtet.

Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Din viden er et vigtigt værktøj til at hjælpe med at skabe overblik og beslutningsgrundlag for ledelsen, så de altid har de rette informationer til at udvikle Bygma Gruppen. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.

Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer samt gode ansættelsesforhold med pensionsordning og sundhedsforsikring.

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket nederst på denne side. Fristen er 16. april 2024. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så send din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig.

Vi forventer, at du kan tiltræde hurtigst muligt. Arbejdsstedet er Bygma Shared Service Center i Risskov, som beskæftiger ca. 25 medarbejdere. I SSC bliver du del af et team på 4 kollegaer, og du refererer til regnskabschef Lars Kristensen. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lars på 8842 0015.

Ansøgningsfrist: 16. april 2024