BYG DIN KARRIERE HOS OS
Vi har mange brikker at flytte med

Hos Bygma får du mulighed for at udvikle dig – både fagligt og personligt. Vi investerer i vores medarbejdere og skaber rammerne for, at du kan tage ansvar, udvikle dine kompetencer og bygge videre på din karriere.

Uanset om du er ny i branchen eller har mange års erfaring, tilbyder vi spændende udviklingsmuligheder og uddannelsesforløb, der styrker dig i din hverdag og gør dig klar til fremtidens muligheder.

”Hos Bygma er udvikling, ansvar og kompetencer en vigtig del af vores kultur. Vi investerer i læring og karriereudvikling fra dag ét, fordi vi ved, at dygtige medarbejdere skaber både trivsel, gode kundeoplevelser og stærke resultater”.

HR-Direktør, Anette Sondrup

AMBITIØSE UDDANNELSER TIL FREMTIDENS MEDARBEJDERE

I Bygma tror vi på, at udvikling skaber stærke medarbejdere og stærke resultater. Derfor tilbyder vi moderne og praksisnære uddannelser gennem Bygma Academy med fokus på blandt andet salg, ledelse og performance.

Vores uddannelser giver ECTS-point og er udviklet i samarbejde med anerkendt partner. Det betyder, at du ikke kun udvikler dig i dit job – du opbygger også kompetencer, der styrker dine muligheder både nu og i fremtiden.

Kan du beslutte dig?

En del af vores succes skal ses i det faktum, at vores ledere har mandat til at træffe beslutninger. Vi værner om den lokale beslutningskompetence. Vil du være leder hos os, skal du være i stand til at tage ansvar.

Er du klar til næste trin?

Gode ledere skaber resultater. Derfor investerer vi massivt i ledelse og du kan få en lederkarriere hos Bygma.

Byg din karriere hos os

I Bygma vil vi have det stærkeste hold med ind i fremtiden. Derfor har vi vores eget Bygma Academy, hvor vi tilbyder kompetencegivende uddannelser på alle niveauer. På den måde er vi med til at uddanne branchens bedste medarbejdere.

Salgstrainee – Starten på noget stort

Som salgstrainee i Bygma skaber du en fremtid inden for salg. Hvilken retning du vil gå, afhænger af din lyst og dine ambitioner. Vi tilbyder dig en bred vifte af muligheder – du kan fx blive sælger, butikschef, salgschef eller måske direktør for en af vores forretninger.

Bygma Sales Excellence – Byg videre på din fremtid

Allerede ét år efter traineeuddannelsen kan du fortsætte din udvikling med fokus på salg, kunderelationer og personlig udvikling.

Sales Power Pro

Et praksisnært salgsforløb med fokus på relationer, værdiskabende salg og digitale værktøjer i hverdagen.

High Performance Sales

Et målrettet udviklingsforløb for erfarne profiler med fokus på performance, forretningsforståelse og personlig udvikling.

Vi tilbyder dig internationalt kompetencegivende uddannelser, der giver ECTS- point, så du på sigt får en uddannelse, der kan sidestilles med en mellemlang uddannelse.

I Bygma tror vi på udvikling gennem hele arbejdslivet. Gennem Bygma Akademiet tilbyder vi uddannelser og udviklingsforløb, der styrker dine kompetencer og giver dig mulighed for at tage næste skridt i karrieren.

Vi er kendt for at passe på vores medarbejdere, og på grund af vores størrelse har vi ressourcerne til at efteruddanne og videreudvikle dig.

Vi stiller krav til dig og uddelegerer ansvar, så du får plads til at gøre en forskel for andre og for dig selv.

Bygma Sales Excellence

Bygma Sales Power Pro

Bygma High Performance Sales

DEN UNGE GENERATION

I Bygma ser vi det som et grundlæggende ansvar at være med til at investere i den unge generations fremtid, og uddannelse er et vigtigt udgangspunkt. Vi har derfor i en årrække tilbudt trainee – og elevpladser i Bygma. Vi tilbyder uddannelsesretninger, der ligger inden for handel, logistik og kontor. Vi uddanner årligt ca. 40 unge mennesker.

Læs mere om dine muligheder som salgstrainee her.

BYGMA TALENTLEGAT

Med håb om at øge kendskabet til erhvervsuddannelserne og de mange muligheder, der følger med, lancerede vi i 2024 Bygma Talentlegat.

I tæt samarbejde med udvalgte erhvervsskoler er målet at motivere de unge, der står på nippet til at skulle i gang med deres karriere og belønne de dygtigste, mest engagerede og talentfulde studerende inden for B2B-handel.

Bygma Talentlegat uddeles hvert år til 24 unge handelsstuderende med speciale i salg, EUX eller EUD Business.

Se med her, når vi for første gang hyldede de unge talenter i 2024.

Se også filmene fra uddelingen af Bygma Talentlegat i 2025 og 2026.

TOPPRÆSTATIONER AF VORES HANDELSELEVER

Vi investerer i unge generationer og uddanner hvert år mange handelselever. Vores mål er at tilbyde markedets bedste B2B-uddannelse inden for salg og skabe optimale udviklingsmuligheder for vores elever, både fagligt og personligt.

I 2023 modtog en af vores handelselever DI og HK’s Fagprøvepris, hvilket gjorde os meget stolte. For andet år i træk vinder en af vores elever denne pris. Det beviser, at vores elever leverer stærke resultater i deres arbejde som salgstrainees, og at vores uddannelsesstrategi er effektiv.

VORES ELEVER ER MED HELT I FRONT

Hos Bygma er vi stolte af at udvikle unge talenter og give dem de bedste muligheder for at vokse fagligt og personligt. Derfor var det også en stor oplevelse at være repræsenteret ved DM i Skills 2026, hvor vores salgstrainee Mikkel deltog i konkurrencen inden for handelsfaget.

Mikkel repræsenterede Bygma med stærk faglighed, engagement og gåpåmod blandt landets dygtigste handelstalenter. Samtidig var det første gang, at handelsfaget var en del af DM i Skills – og vi er stolte af at have været med helt fra start. Den store opbakning fra kolleger og medtrainees viste samtidig det stærke sammenhold, der kendetegner Bygma.

EN KARRIERE PÅ TVÆRS AF LANDEGRÆNSER

Bygma koncernen er ikke kun repræsenteret i Danmark, vi er også at finde i Island, Sverige, Polen samt på Færøerne og Grønland.

Vi kan derfor tilbyde vores medarbejdere spændende udfordringer både i Danmark og på tværs af landegrænserne. Vi tilbyder blandt andet udenlandske praktikophold som en udviklingsmulighed.

Senest har trainees været i praktik i Sverige og Island for at lære og få ny inspiration.

UDVIKLINGSSAMTALER

Vi vil kende til den enkelte medarbejders ønsker, planer og ambitioner. Trives medarbejderen med sine arbejdsopgaver, men vil gerne prøve kræfter i en anden region eller et andet land? Stræber medarbejderen efter en lederstilling i en af vores store forretninger? Eller har medarbejderen ambitioner om noget helt andet?

Vi sætter mulighederne på agendaen, fordi vi ønsker at holde fast i vores dygtige medarbejdere. Vi vil ikke miste gode og kvalificerede medarbejdere til andre virksomheder, fordi vi ikke har talt om mulighederne i vores egen. Derfor har vi udviklingssamtaler i Bygma, hvor alle medarbejdere får talt med deres leder om trivsel i det nuværende job og ønsker til opgaver i fremtiden.

På den måde arbejder vi løbende med at sikre, at medarbejdernes ønsker og kompetencer matcher Bygmas behov.