I Bygma ved vi, at en byggeplads kræver stram styring og leverancer til tiden. Vi forstår, at vores effektivitet er afgørende for projektet. Sådan hjælper vi med at bygge Danmark.

Lagerforvalter til Bygma Rønnede

Vi søger en lagerforvalter til Bygma Rønnede, hvor kunderne primært er professionelle håndværkere.

Jobbet
Du bliver ansvarlig for drift og optimering af vores lager og distribution. Endvidere får du opgaver inden for indkøb, varemodtagelse, lageroptælling og bemandingsplaner. Du bliver et vigtigt knudepunkt på et moderne lager, hvor alt er sat i system. Sammen med de øvrige medarbejdere sikrer du, at vores kunder altid får varerne leveret til tiden, og at lager og plads altid fremstår ryddelig og ordentlig. Du får 3 medarbejdere i reference.

Vil du hjælpe os med at bygge Danmark?
Hvis du vil være lagerforvalter i Bygma, forventer vi, at du:

  • har branchekendskab og forstår at et effektivt lager kræver orden og struktur
  • kan håndtere et mandat til at træffe beslutninger
  • motiverer dit team til at tage ansvar for egen udvikling
  • er klar til at løfte i flok som en del af et stærkt hold

Vi tilbyder
Bygma er en velkonsolideret danskejet virksomhed med over 2600 medarbejdere placeret i 4 lande i Norden, heraf ca. 1700 medarbejdere i Bygma A/S i Danmark. Vi er en virksomhed med solide rødder og højt til himlen. Vi står kun til regnskab for os selv, og når vi investerer, gør vi det langsigtet.

Som ansat i Bygma får du indflydelse fra første arbejdsdag. Du får mulighed for at folde dig ud i dit fag – hver dag. Vi ved, at din viden og din personlige udvikling er et vigtigt værktøj til at styrke vores forretning, hvorfor vi støtter, at du løbende kan lægge nye lag på din karriere. Du bliver en del af vores stærke kultur med loyale ’BygMakkere’, der løfter i flok som ét samlet hold. Samtidig giver vi plads til fritid, så du kan genoplade dine batterier og blive den bedste version af dig selv.

Udover et spændende job med masser af udfordrende opgaver og et stærkt team af gode kolleger, tilbyder vi en attraktiv lønpakke svarende til dine kvalifikationer.

Kan du se dig selv hos os?
Så søg jobbet via linket nederst på denne side. Fristen er 21. maj 2024. Vi holder løbende samtaler og kan derfor vælge den rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Tiltrædelse hurtigst muligt. I Bygma Rønnede vil du få 13 kolleger og referere til direktør Jacob Traberg. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jacob på 2818 3355.

Ansøgningsfrist: 21. maj 2024